Paradentose

Symptomer på paradentose

Paradentose (periodontitis) er en progressiv sygdom, der kan forårsage alvorlig skade på tandkødet og det underliggende knoglevæv. Tidlig opdagelse og behandling er nøglen til at forhindre mere alvorlige konsekvenser og muligt tandtab. Her er nogle almindelige symptomer på paradentose:

1. Rødt, ømt eller hævet tandkød: Dette er ofte et af de første tegn på en mulig tandkødssygdom.
2. Blødning ved tandbørstning eller brug af tandtråd: Selvom let blødning kan forekomme ved kraftig børstning, kan hyppig og let blødning være et tegn på paradentose.
3. Tandkødsrecession: Tandkødet trækker sig tilbage fra tænderne, hvilket får tænderne til at se længere ud end normalt.
4. Dårlig ånde eller dårlig smag i munden: Konstant dårlig ånde eller en vedvarende dårlig smag kan være et tegn på paradentose eller andre tandkøds infektioner.
5. Pus mellem tænderne og tandkødet: Dette er et tegn på en infektion.
6. Løse eller skiftende tænder: Som paradentose skrider frem, kan tænderne blive løse eller begynde at flytte sig på grund af tab af støttende knoglestruktur.
7. Ændringer i bidet: På grund af tændernes bevægelighed kan din måde at bide sammen på ændre sig.
8. Ændringer i pasformen af en protese: For dem, der har en bro eller en protese, kan paradentose føre til ændringer i, hvordan protesen passer, da de naturlige tænder og kæbeben kan blive påvirket.
9. Smerte ved tygning: Dette kan opstå på grund af betændelse eller infektion i tandkødslommerne.
10. Hævede tandkødslommer: Som sygdommen udvikler sig, kan der dannes små hulrum (lommer) mellem tænderne og tandkødet, hvilket skaber et miljø, hvor bakterier kan trives.

Hvis du oplever et eller flere af disse symptomer, er det vigtigt at søge rådgivning og behandling fra en tandlæge eller parodontolog. Tidlig intervention kan forhindre sygdommen i at skride frem og mindske risikoen for yderligere komplikationer.

Hvad er årsagen til paradentose?

Paradentose, også kendt som periodontitis, udvikles typisk på grund af en kombination af bakteriel plak og kroppens immunrespons. Derudover er der flere faktorer, der kan prædisponere eller bidrage til sygdommens udvikling. Her er de primære årsager og risikofaktorer for paradentose:

1. Bakteriel plak: Dette er den primære årsag til paradentose. Plak er en klæbrig substans fyldt med bakterier, der dannes på tænderne. Hvis den ikke fjernes regelmæssigt gennem tandbørstning og brug af tandtråd, kan den hærde til tandsten.
2. Tandkødsbetændelse (gingivitis): Dette er den tidlige fase af tandkødssygdom. Ubehandlet gingivitis kan udvikle sig til paradentose.
3. Dårlig mundhygiejne: Ikke at børste og bruge tandtråd regelmæssigt eller ikke at besøge tandlægen for regelmæssige check-ups øger risikoen for tandkødssygdom.
4. Rygning: Rygning er en af de mest betydningsfulde risikofaktorer forbundet med udviklingen af paradentose. Det kan også nedsætte effektiviteten af behandlingen.
5. Genetisk disposition: Nogle personer kan være genetisk prædisponerede for paradentose uafhængigt af deres mundhygiejne.
6. Hormonelle ændringer: Under f.eks. graviditet, pubertet, menstruationscyklus og overgangsalderen kan gøre tandkødet mere følsomt og mere modtageligt for gingivitis.
7. Sygdomme: Sygdomme som diabetes øger risikoen for infektioner generelt, herunder paradentose. Andre sygdomme som HIV og AIDS kan også gøre tandkødet mere sårbart.
8. Medikamenter: Nogle lægemidler kan reducere mængden af spyt i munden, hvilket beskytter mod bakterier og neutraliserer bakterielle syrer. Andre medikamenter, som for eksempel visse antiepileptika og antihypertensiva, kan forårsage unormal vækst af tandkødsvæv.
9. Dårlig ernæring: En diæt lav på vitamin C kan kompromittere tandkødets sundhed.

Det er vigtigt at forstå, at mens bakteriel plak er den primære udløsende faktor for paradentose, kan interaktionen mellem bakterier og kroppens immunforsvar også spille en rolle i sygdommens progression. Over tid kan inflammation og kroppens forsøg på at bekæmpe infektionen skade væv og knogle i munden, hvilket fører til dannelse af tandkødslommer og tab af tænder.

Hvordan føles paradentose?Paradentose (periodontitis) kan præsentere sig med en række symptomer, som kan give forskellige fornemmelser og oplevelser for den enkelte. I de tidlige stadier kan paradentose være næsten symptomfri, og kan derfor ofte gå ubemærket hen.

Men som sygdommen skrider frem, kan følgende fornemmelser og symptomer opstå:

• Ømhed: Tandkødet kan være ømt ved børstning.
• Blødning: Tandkødet kan bløde under tandpleje.
• Hævelse: Tandkødet kan være hævet og rødt.
• Dårlig ånde: Personer med paradentose kan have konstant dårlig ånde.
• Løse tænder: Tænderne kan føles løse og ændre position.
• Pus: Pus kan forekomme mellem tænder og tandkød.
• Smerte: Nogle oplever smerter ved tygning.
• Tandkøds recession: Tandkødet kan trække sig tilbage, hvilket eksponerer tandrødder og øger følsomheden.

Det er vigtigt at bemærke, at selvom disse symptomer og fornemmelser kan være indikatorer for paradentose, kan de også være tegn på andre tand- eller mundproblemer. Hvis man oplever nogen af disse symptomer, er det vigtigt at konsultere en tandlæge for en korrekt diagnose og behandling.

Hvem er særligt udsatte for at få parodontose?

Flere faktorer kan gøre en person særligt udsat for at udvikle parodontose (periodontitis). Her er nogle af de mest almindelige risikofaktorer:

1. Dårlig mundhygiejne: Personer, der ikke børster og bruger tandtråd regelmæssigt eller ikke går til regelmæssige tandlægebesøg, er mere udsatte.
2. Rygning: Rygning er en af de mest betydningsfulde risikofaktorer for parodontose og kan også reducere effektiviteten af behandlingen.
3. Visse sygdomme: Forhold som Diabetes, HIV og AIDS samt andre autoimmune sygdomme kan øge risikoen.
4. Alder: Ældre mennesker har en større risiko for at udvikle sygdommen.
5. Genetik: Nogle mennesker kan være genetisk disponerede for at udvikle parodontose.
6. Medicin: Nogle former for medicin kan påvirke mundens sundhed og dermed øge risikoen for paradentose.
7. Hormonelle ændringer: Hormonforandringer som dem, der opstår under graviditet, pubertet, menstruation og overgangsalderen kan gøre tandkødet mere følsomt over for betændelse.
8. Dårlig ernæring: En kost, der er lav på essentielle næringsstoffer, især vitamin C og D, kan påvirke tandkødets sundhed.
9. Alkoholforbrug: Overdreven alkoholforbrug kan øge risikoen for paradentose, da det kan nedsætte spytproduktionen, som beskytter mod bakteriel plak.
10. Tandkødsbetændelse (gingivitis): Ubehandlet gingivitis kan føre til parodontose.

Personer, der falder ind under en eller flere af disse kategorier, bør være særligt opmærksomme på deres mundhygiejne og regelmæssigt få deres tandkød og tænder kontrolleret af en tandlæge. Find tandlægetjek her

Hvordan stiller tandlægen diagnosen?

Tandlægen eller tandplejeren er dem, der stiller diagnosen. Da symptomerne på parodontose ofte er usynlige og umærkelige, er det essentielt med jævnlige professionelle tandkødseftersyn og målinger af tandkødslommerne.

Når man lider af parodontose, er tandens forankring i knoglen svækket, og dette resulterer i dybere tandkødslommer. Man måler lommedybden fra tandens ydre kant til bunden af lommen ved hjælp af et specialværktøj kaldet en lommemåler. En røntgenundersøgelse kan vise graden af knogletab.

Da parodontose ofte ikke er synlig for øjet og sjældent giver tydelige symptomer, bør man sørge for at få målt dybden af sine tandkødslommer ved hvert tandlægebesøg. Lommer dybere end 3 mm indikerer en tidlig fase af parodontose.

Kan man få Paradentose væk?

Parodontose (også kendt som periodontitis) er en kronisk inflammation af tandkødet, der kan føre til tab af den knogle, som støtter tænderne. Når parodontose er udviklet, kan man ikke gendanne det tabte knoglevæv, men man kan stoppe sygdommens progression og forebygge yderligere skade.

Hvad er behandlingen?

Behandlingen af parodontose (periodontitis) er rettet mod at fjerne den bakterielle infektion og stoppe sygdommen mod at sprede sig.

Det er vigtigt at bemærke, at behandlingseffektiviteten afhænger af patientens engagement i mundhygiejne samt regelmæssige tandlægebesøg. Her er de almindelige behandlingsmetoder:

1. Professionel rensning:
   • Skalering: Dette er en proces, hvor tandlægen eller tandplejeren fjerner plak og tandsten fra tandoverfladen og fra under tandkødet.
   • Rodplanering: Tandens rodoverflade udjævnes for at forhindre bakterier og tandsten i at samle sig og for at fremme heling af det omkringliggende tandkød.
2. God mundhygiejne: Patienten skal børste og bruge tandtråd regelmæssigt og korrekt for at forhindre opbygning af bakteriel plak. Anvendelse af antiseptiske mundskyl kan også anbefales i nogle tilfælde.
3. Antibiotika: Disse kan ordineres som tabletter eller som geler, der påføres direkte i tandkødslommerne for at reducere infektionen.
4. Kirurgisk behandling:
   • Lommereduktion: Når tandkødslommerne er for dybe til effektivt at blive rengjort med traditionelle metoder, kan kirurgi anvendes til at åbne området op for rensning.
   • Knogletransplantation: For at erstatte den tabte knogle eller for at stimulere ny knoglevækst.
   • Blødt vævstransplantation: Dette kan gøres for at dække blottede tandrødder eller forbedre tandkødets æstetik.
   • Guidet vævsregenerering: Dette er en procedure, hvor en barriere (oftest en membran) placeres mellem tandkødet og den tabte knogle for at stimulere væksten af ny knogle.
5. Vedligeholdelsesbesøg: Efter initial behandling, vil regelmæssige vedligeholdelsesbesøg (oftest hver 3.-4. måned) blive anbefalet for at sikre, at sygdommen ikke vender tilbage.

Generelt involverer behandlingen en kombination af professionel tandpleje og ændringer i den daglige mundplejerutine. Prognosen for parodontose kan forbedres betydeligt med tidlig diagnose, rettidig behandling og en vedvarende indsats fra patientens side i at opretholde god mundhygiejne.

Hvordan forebygger man paradentose?

Forebyggelse af parodontose (periodontitis) fokuserer primært på god oral hygiejne og regelmæssige tandlægebesøg. Her er nogle centrale tiltag for at forebygge sygdommen:

1. Børst tænderne korrekt: Børst tænderne mindst to gange dagligt, helst efter hvert måltid, med en fluoridtandpasta. Anvend en tandbørste med bløde børster, og sørg for at børste alle tandoverflader, især ved tandkødsranden.
2. Brug tandtråd dagligt: Tandtråd hjælper med at fjerne bakterier og madrester fra mellem tænderne og under tandkødsranden, hvor tandbørsten ikke kan nå.
3. Rens med mundskyl: Anvend en antiseptisk mundskyl for at reducere bakterier, der kan forårsage plak og tandkødssygdomme.
4. Regelmæssige tandlægebesøg: Gå til tandlægen mindst to gange om året for professionel rensning og undersøgelse. Tandlægen eller tandplejeren kan fjerne tandsten (forhærdet plak) og vurdere din generelle tandkødssundhed.
5. Undgå tobak: Rygning eller brug af tyggetobak (bl.a snus) øger risikoen for parodontose og andre tandkødssygdomme.
6. Spis en afbalanceret kost: Sørg for at få de nødvendige næringsstoffer, især C- og D-vitamin, som kan hjælpe med at opretholde sunde tænder og tandkød.
7. Undgå klemtænder eller tandpres: Hvis du presser tænder eller skærer tænder (bruxisme), kan det beskadige tandkødet. Tandlægen kan anbefale en bidskinne, hvis dette er et problem.
8. Behandl tandrelaterede medicinske tilstande: Visse sygdomme, som diabetes, kan øge risikoen for tandkødssygdomme. Det er vigtigt at have kontrol over disse sygdomme og at informere din tandlæge om din helbredssituation.
9. Brug tandbørster og andre hjælpemidler: Interdentale børster, tandstikkere eller andet udstyr kan hjælpe med at rense svært tilgængelige steder.

Ved at tage disse forebyggende forholdsregler kan du reducere din risiko for at udvikle parodontose og hjælpe med at beskytte dit smil på lang sigt.

Sådan finder du behandling med DentaMatch

Det er super nemt at finde den bedste tandbehandling med DentaMatch. Her kan du med få klik finde den bedste og billigste tandlæge i din by. Alt du skal gøre er at følge tre simple trin:

1. Indtast oplysninger (Navn, Alder, By og Type behandling).
2. Vælg den behandling som passer dine behov bedst.
3. Bestil tid – Du bliver sendt direkte videre til booking hos den valgte klinik.

Sammenlign behandlinger nu!