Søvnapnø

Hvad er søvnapnø og hvorfor er det alvorligt?

Søvnapnø er en tilstand, hvor vejrtrækningen stopper gentagne gange under søvn. Det forstyrrer iltoptagelsen og gør det svært for kroppen at restituere. Over tid kan dette påvirke flere af kroppens systemer og føre til alvorlige følgesygdomme. Mange oplever udtalt træthed, nedsat koncentration og humørsvingninger som nogle af de første tegn.

Den mest almindelige form kaldes obstruktiv søvnapnø, hvor luftvejene blokeres delvist eller helt. Det kan skyldes slappe muskler i svælget, overvægt eller anatomiske forhold. Mennesker med søvnapnø snorker ofte højt og stopper med at trække vejret i korte perioder. Dette fører til gentagne opvågninger, selv uden at man er klar over det.

Ubehandlet søvnapnø øger risikoen for flere helbredsproblemer. Jo længere man lever med tilstanden, desto større er risikoen for følgesygdomme som forhøjet blodtryk, hjerte-kar-problemer og stofskifteforstyrrelser.

Hvordan påvirker søvnapnø hjertet?

Hjertet arbejder konstant for at pumpe ilt rundt i kroppen. Når søvnapnø afbryder vejrtrækningen, falder iltniveauet i blodet. Det får hjertet til at arbejde hårdere. Over tid kan den gentagne belastning føre til forhøjet blodtryk og øget risiko for hjerteanfald eller hjerterytmeforstyrrelser.

Forskning viser, at mennesker med svær søvnapnø har markant højere risiko for hjerte-kar-sygdomme. Det skyldes især de mange mikroopvågninger og iltudsving, som skader blodkarrene. Det kan sammenlignes med en konstant stresspåvirkning af kroppen, selvom man sover.

Behandling med for eksempel en søvnapnø skinne kan afhjælpe symptomerne ved at holde luftvejene åbne natten igennem. Det reducerer belastningen på hjertet og forbedrer søvnkvaliteten.

Søvnapnø og forhøjet blodtryk

Forhøjet blodtryk er en af de mest almindelige følgesygdomme ved søvnapnø. Når kroppen gentagne gange mangler ilt, udløses stresshormoner som adrenalin. Det øger blodtrykket for at kompensere for iltmanglen. Først sker det kun om natten, men med tiden bliver forandringen permanent, så blodtrykket også er højt om dagen.

Et vedvarende forhøjet blodtryk belaster både hjerte og blodkar. Derfor anbefales det, at personer med ureguleret blodtryk undersøges for søvnapnø. Behandling af søvnforstyrrelsen kan ofte forbedre blodtrykket markant.

• Gentagne iltudsving øger trykket på blodkarrene
• Kronisk stressrespons påvirker det autonome nervesystem
• Langvarig søvnmangel svækker kroppens evne til at restituere

Diabetes og stofskifteforstyrrelser

Søvnapnø hænger tæt sammen med insulinresistens og type 2-diabetes. Når kroppen får for lidt søvn, stiger niveauet af stresshormoner, og det påvirker blodsukkerreguleringen negativt. Søvnmangel kan også ændre appetithormoner, hvilket gør det sværere at kontrollere vægten.

Patienter med søvnapnø oplever ofte en ond cirkel mellem vægtøgning og søvnforstyrrelser. Overvægt øger risikoen for søvnapnø, og ubehandlet søvnapnø gør det sværere at tabe sig. Derfor er det vigtigt med en helhedsorienteret tilgang, hvor både kost, motion og behandling af søvnapnø indgår.

I nogle tilfælde kan brug af en tandskinne til søvnapnø hjælpe ved mildere former. Skinnen justerer underkæbens position og forhindrer, at luftvejene klapper sammen under søvn.

Mental sundhed og kognitive problemer

Langvarig søvnforstyrrelse påvirker hjernens funktioner. Mange med søvnapnø fortæller om problemer med hukommelse, koncentration og humør. Søvnen bliver aldrig dyb nok til, at hjernen kan restituere og rense affaldsstoffer.

Studier viser, at personer med søvnapnø har større risiko for depression og angst. Den konstante træthed og manglende energi kan påvirke både arbejdsliv og sociale relationer. Når man ikke får kvalitetssøvn, falder motivationen, og livsglæden mindskes.

En stabil søvnrytme og behandling med for eksempel en søvnapnø tandskinne kan hjælpe hjernen med at komme sig og forbedre kognitive funktioner.

Søvnapnø og overvægt

Overvægt er både en årsag og en konsekvens af søvnapnø. Fedt omkring hals og luftveje gør det vanskeligere at trække vejret frit under søvn. Samtidig forstyrrer søvnapnø hormonbalancen, så man har større tendens til at tage på.

Manglende søvn fører til ændringer i hormonerne leptin og ghrelin, der styrer sult og mæthed. Det betyder, at kroppen længes efter mere energi i form af sukker og fedt. Denne ubalance kan gøre vægttab vanskeligere, selv med en sund kost.

Kombinerer man behandling af søvnapnø med livsstilsændringer, kan man bryde denne cyklus. Det forbedrer både søvn, energi og vægtregulering.

Hvordan påvirkes luftvejene?

Hos personer med søvnapnø klapper vævene i svælget sammen, mens man sover. Det skaber den karakteristiske snorken og vejrtrækningspauser. Over tid kan det føre til irritation, hævelse og øget risiko for infektioner i luftvejene.

En skinne, der holder underkæben fremad, kan forhindre sammenklapning af luftvejene og sikre en fri passage. Det forbedrer iltning og reducerer snorken. Der findes flere typer søvnapnø skinner, som vælges ud fra graden af symptomer.

Ved sedering eller bedøvelse, fx ved tandbehandling, skal tandlægen være opmærksom på søvnapnø, da vejrtrækningen kan påvirkes yderligere.

Søvnapnø og neurologiske konsekvenser

Langvarig iltmangel om natten påvirker hjernen direkte. Særligt hippocampus og frontallapperne, som styrer hukommelse og beslutninger, er sårbare. Derfor oplever mange patienter nedsat opmærksomhed og øget risiko for små blodpropper i hjernen.

Desuden kan de gentagne mikroopvågninger forstyrre den naturlige søvnstruktur, så hjernen aldrig når de dybeste søvnstadier. Det gør restitutionen langsommere og påvirker reaktionsevnen i dagtimerne.

Behandling hjælper med at stabilisere iltningen og forbedrer både kognition og humør. Mange oplever øget klarhed og fokus efter blot få ugers korrekt behandling.

Behandlingens betydning for helbredet

Rigtig behandling kan mindske eller helt forhindre mange søvnapnø følgesygdomme. En søvnapnø skinne eller CPAP-maskine kan bruges afhængigt af sygdommens sværhedsgrad. Hos personer med mildere former er en tandskinne ofte nok.

Ved svær søvnapnø er det vigtigt med professionel vurdering, da iltmanglerne kan være omfattende. Kombinationen af medicinsk behandling, vægttab og regelmæssig søvnplan giver de bedste resultater. Når søvnen stabiliseres, falder risikoen for mange følgesygdomme markant.

Et samarbejde mellem tandlæge, læge og eventuelt søvnekspert kan hjælpe med at finde den optimale løsning. Samtidig kan sunde vaner støtte behandlingen og forbedre livskvaliteten på længere sigt.