Suttetænder hos børn

Hvad betyder suttetænder?

Suttetænder er et udtryk for de forandringer, der kan ske i barnets tandstilling, når en sut bruges i længere tid. Mange forældre oplever, at sutten er en trøst, men den kan også påvirke udviklingen af kæber og tænder. Derfor taler tandlæger om suttens indvirkning som en vigtig del af børns mundudvikling.

Ved langvarig suttebrug kan tænderne forskydes fremad, og der kan opstå et mellemrum mellem over- og underkæbens fortænder. Dette kaldes nogle gange et suttebid. Du kan læse mere om det på behandling af suttebid.

Hos mange børn retter tænderne sig selv, hvis suttet tages fra i tide. Men nogle gange kræver det hjælp fra en børnetandlæge for at få tandstillingen på plads igen. Forstå de tidlige tegn, så du kan støtte dit barn bedst muligt.

Hvordan opstår suttetænder?

Suttetænder udvikler sig gradvist. Når et barn sutter på en sut, en finger eller et legetøj i lang tid, skabes et konstant tryk på tænder og kæber. Over tid kan dette tryk ændre tændernes position.

Trykket påvirker typisk fortænderne, som bevæger sig fremad. Samtidig kan overkæben udvide sig let, hvilket forstyrrer den normale lukning mellem tænderne. Denne kombination kan føre til et åbent bid, hvor fortænderne ikke mødes.

Selv lette forskydninger kan være nok til, at barnet får udfordringer med taleudvikling og tyggefunktion. Jo tidligere ændringen opdages, jo lettere er det at rette.

Tegn på suttetænder

Det er ikke altid let at se, om et barn har udviklet suttetænder. Men der er en række tegn, som kan hjælpe med at vurdere situationen.

• Tænder, der peger fremad i stedet for lodret.
• Et lille mellemrum mellem over- og undertænder, når barnet bider sammen.
• Svært ved at udtale visse lyde, særligt s- eller f-lyd.
• Ofte åben mundstilling eller mundånding.

Hvis du bemærker ét eller flere af disse symptomer, kan det være en god idé at få vurderet tandstillingen hos en børnetandlæge. De kan forklare, hvorvidt stillingen er midlertidig eller kræver behandling. Du kan finde mere information hos børnetandlæge.

Hvornår bør barnet stoppe med at bruge sut?

De fleste tandlæger anbefaler, at børn stopper med at bruge sut omkring toårsalderen. På dette tidspunkt er mange mælketænder brudt frem, og kæben er mere modtagelig for ændringer. Hvis sutten bruges længere, øges risikoen for suttetænder.

Forældre kan hjælpe barnet med en gradvis afvænning. Start med at begrænse sutten til lur og sengetid, og fjern den helt, når barnet er klar. Det kræver tålmodighed, men det er en vigtig investering i både tænderne og dit barns fremtidige talefunktion.

Nogle børn får udfordringer med suttetrang igen under sygdom eller stress. Her kan kortvarigt brug accepteres, så længe det ikke bliver en ny vane.

Behandling af suttetænder

Hvis suttetænder ikke retter sig selv, findes der flere effektive behandlinger. Den mest almindelige metode er let tandregulering, som tilpasses barnets behov. Det kan være en aftagelig bøjle, der hjælper tænderne med at finde tilbage til deres naturlige position.

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med fast regulering, især hvis tandstillingen har påvirket kæbens vækst. Behandlingen begynder altid med en vurdering af, om barnet stadig har en aktiv sutte- eller tommelfingervane.

Hos ældre børn eller voksne kan tidligere suttetænder give vedvarende problemer. Her findes løsninger som tandregulering for voksne med suttebid.

Hvordan forebygges suttetænder?

Forebyggelse af suttetænder handler primært om at støtte barnet i at droppe sutten i tide. En tydelig dagsplan, faste rutiner og positiv opmuntring virker ofte bedst. Det hjælper også at erstatte suttebehovet med tryghed gennem berøring og nærvær.

Forældre kan med fordel involvere pædagoger eller bedsteforældre, så alle omkring barnet har samme tilgang. Når barnet oplever konsekvent støtte, bliver overgangen lettere.

Et regelmæssigt tandtjek gør det muligt for tandlægen at opdage ændringer tidligt. Ofte er det nok at fjerne årsagen for at se forbedring inden for få måneder.

Mulige følgevirkninger ved ubehandlede suttetænder

Hvis suttetænder ikke behandles, kan tandstillingen påvirke barnets tyggeevne og udseende. Over tid kan det føre til slid på kindtænderne, da de tager mere tryk under tygning. Nogle børn kan også udvikle spændinger i kæbemusklerne, fordi biddet ikke passer naturligt.

I ungdomsårene kan dette give kosmetiske udfordringer og behov for mere omfattende tandregulering. Tidlig indsats er derfor vigtig for at undgå længerevarende behandlinger. Tandlæger ser ofte markante forbedringer, hvis barnet stopper suttevanen inden de permanente tænder bryder frem.

Andre årsager end sut

Mens sutten er en almindelig årsag til suttetænder, kan andre vaner give samme resultat. Tommelfingersutning er en af de mest kendte. Trykket fra fingeren giver en lignende bevægelse af fortænderne. Også visse former for tyggevaner eller tungepres kan få tænderne til at rykke sig.

En tandlæge vil kunne afgøre, om tandstillingen skyldes sutteadfærd eller andre vanemønstre. Det gør det lettere at vælge den rette behandlingsmetode. I nogle situationer kan en aftagelig bøjle anvendes som aflastning, indtil kæben genfinder sin balance.

Hvornår bør man søge tandlæge?

Det kan være svært at vurdere, hvornår barnet har brug for professionel hjælp. Som tommelfingerregel bør du søge tandlæge, hvis barnets tænder virker forskudte, eller hvis du bemærker ændringer i biddet. Selv små forskydninger kan være tegn på, at suttevanen påvirker udviklingen.

En børnetandlæge kan hurtigt vurdere, om tandstillingen vil rette sig naturligt, eller om der er behov for tandregulering. Tidlig vurdering mindsker risikoen for fremtidige problemer og gør behandlingen lettere. Du kan læse mere om, hvordan tandlæger arbejder med nye tænder hos børn.

Suttetænder hos voksne

Selvom suttetænder oftest ses hos børn, kan voksne også opleve følger af en tidligere suttevane. Biddet kan stadig være let åbent, tænderne lettere fremtrukne, og kæbemuskler kan være skævt belastet. Det kan påvirke både tyggefunktion og æstetik.

Hos voksne anvendes typisk diskrete former for tandregulering for at rette tandstillingen. Behandlingsforløbet er ofte længere, da kæberne er færdigudviklede. Dog kan resultatet stadig blive meget tilfredsstillende, især hvis biddet ikke har været kraftigt påvirket.