Hvad er dentin?
Dentin, også kendt som tandben, er en af de fire hovedkomponenter i menneskers – og mange andre dyrs tandanatomi, sammen med emalje, cement og pulpa.
Dentin er mineraliseret væv, der findes under emaljen og omkring pulpaen i en tand. Det er mindre hårdt end emaljen, men hårdere end en knogle eller cement.
Dentin har flere funktioner og egenskaber:
- Beskyttelse af pulpa: Dentin beskytter den indre tandnerve (pulpa), som indeholder nerver og blodkar.
- Støtte til emalje: Det understøtter emaljen, der er det ydre lag af tanden, og hjælper med at forhindre brud.
- Formidling af følsomhed: Da dentin er forbundet til nervevævet i pulpaen, er det ofte ansvarligt for tandfølsomhed, især når det er eksponeret gennem slid eller skade på emaljen.
Dentin består hovedsageligt af hydroxyapatit, som er et calciumfosfatmineral, samt collagen og en lille mængde vand. Det har en gullig farve, som kan skinne igennem, hvis emaljen er tynd eller beskadiget, og påvirker derfor tandens overordnede farve.
Hvad består dentin af?
Dentin består primært af følgende komponenter:
- Mineraler: Omkring 70% af dentin er mineraliseret, og består hovedsageligt af hydroxyapatit, et krystallinsk calciumfosfat. Dette bidrager til dets styrke og hårdhed.
- Organisk materiale: Omkring 20% af dentin er organiske materialer, primært kollagenfibre. Kollagen bidrager til dentinens strukturelle integritet og elasticitet.
- Vand: De resterende ca. 10% af dentin er vand.
Disse komponenter arbejder sammen for at give dentin dens karakteristiske egenskaber: en hård, men en smule fleksibel struktur, der understøtter emaljen og beskytter tandnerven.
Dentinens mikrostruktur består af små kanaler kaldet dentinkanaler eller tubuli, som løber gennem dentinen, og indeholder forlængelser af cellerne i pulpaen (odontoblaster). Disse kanaler bidrager til tændernes følsomhed, især når dentinen er eksponeret som følge af slid på emaljen eller tandforfald.