Hjem » Behandlinger » Tandkirurg – alt du skal vide om tandkirurgi » Slidgigt i kæben
Slidgigt i kæben, også kaldet kæbeledsartrose, opstår når kæbeleddet slides over tid. Ledbrusken mellem kæbehoved og ledskål bliver tyndere, hvilket kan føre til smerter, kliklyde og nedsat bevægelighed. Tilstanden rammer ofte voksne og ældre, men kan også ses hos yngre, især efter traumer eller langvarig overbelastning.
Kæben spiller en central rolle i at tygge, tale og synke. Derfor vil symptomer fra kæbeleddet ofte påvirke hverdagen. Mange oplever, at tilstanden udvikler sig langsomt, hvor små smerter bliver til konstante gener.
Læs mere om hvordan en slidgigt i kæben kan diagnosticeres og behandles effektivt.
Symptomerne på slidgigt i kæben kan variere fra mild til svær smerte. Nogle mærker kun ubehag i perioder, mens andre oplever konstante smerter. Det er typisk, at symptomerne forværres, når man tygger hård mad eller gaber bredt.
Disse tegn på slidgigt i kæben skyldes irritation i led og muskler. Ved vedvarende symptomer bør man søge faglig vurdering.
Slidgigt i kæben udvikles typisk som følge af gentagen belastning over tid. Det kan være på grund af tænderskæren, skæv bidfunktion eller tidligere skader. Hos nogle skyldes det også degenerative ændringer i brusk og knogle, som ses med alderen.
Nogle sygdomme, som leddegigt, kan forværre nedbrydningen i kæbeleddet. Der kan også være en arvelig disposition. Hvis kæben er skæv eller ubalanceret, kan det øge risikoen for slid.
En skæv kæbe kan overbelaste leddet og give tidlige slidtegn.
Smerter fra slidgigt i kæben føles ofte som en dyb, dump smerte foran øret eller ned mod kæbevinklen. Nogle oplever smerteudstråling til tinding, øre, nakke eller skulder. Smerterne kan være værst om morgenen eller efter brug af kæben gennem dagen.
Kæben kan føles låst, især efter søvn, og nogle hører klik eller mærker en forskydning, når de åbner munden. Denne mekaniske fornemmelse skyldes slitage af ledskiven eller uens overflader i ledfladerne.
I enkelte tilfælde ses også hævelse, der gør det ubehageligt at tygge og tale længere tid.
En tandlæge eller kæbekirurg kan stille diagnosen ud fra symptombeskrivelse, klinisk undersøgelse og eventuelle røntgenbilleder. I nogle tilfælde anvendes MR-scanning for at vurdere ledskivens position og tilstand.
Et grundigt klinisk tjek kan også opdage andre årsager som muskelspændinger eller leddegigt i kæben, der kan ligne slidgigt. Det er vigtigt at få en præcis diagnose før behandling startes.
Behandling afhænger af, hvor fremskreden slidgigten er. I mange tilfælde kan symptomerne lindres med simple tiltag og øvelser. Målet er at reducere smerter, forbedre bevægelighed og forhindre yderligere slid.
I lettere tilfælde kan en bideskinne aflaste leddet. Træning og fysioterapi kan hjælpe med at styrke musklerne. Ved svære tilfælde kan kirurgiske indgreb overvejes, såsom kæbeoperation for at korrigere strukturelle problemer.
Kæbetræning kan spille en central rolle i lindringen af slidgigt i kæben. Øvelserne hjælper med at opretholde bevægelighed og balance i musklerne omkring leddet. De bør udføres dagligt og tilpasses symptomniveauet.
Som støtte kan man arbejde med en specialist i kæbetræning. Der udarbejdes et program med stræk og aflastningsøvelser for at mindske belastningen på leddet.
En operation overvejes kun, når konservativ behandling ikke længere hjælper. Ved markant nedsat funktion eller kraftige smerter kan kirurgi blive nødvendigt for at genoprette ledfunktionen. Det kan indebære fjernelse af beskadiget væv eller udskiftning af leddele.
Kirurgisk behandling er en mulighed for nogle patienter, men bør altid vurderes nøje. Typisk sker dette i samarbejde med en kæbekirurg, som vurderer omfanget af sliddet og potentielle risici.
Nogle forveksler slidgigt i kæben med leddegigt i kæben. De to tilstande har overlappende symptomer, men forskellig årsag. Slidgigt skyldes mekanisk slid, mens leddegigt er en autoimmun sygdom, der angriber leddene systemisk.
Derfor kræver leddegigt ofte medicinsk behandling af en reumatolog, mens slidgigt primært håndteres af tandlæge eller kæbekirurg med fokus på ledaflastning og funktion.
Forebyggelse handler om at beskytte kæbeleddet mod overbelastning. Undgå hård tygning, tænderskæren og gentagne bevægelser, der kan irritere leddet. Korrekt bidjustering kan hjælpe med at fordele belastningen jævnt.
Regelmæssig kontrol hos tandlægen kan fange tidlige tegn på fejlbelastning. Afspændingsteknikker, som let massage og varmebehandling, kan holde musklerne smidige og mindske spændinger.
Ved længerevarende gener kan du overveje evaluering af både bid og kæbefunktion, som ved problemer med slidte tænder, der kan føre til overbelastning.
Kan slidgigt i kæben gå over af sig selv?
Hvordan behandles slidgigt i kæben bedst?
Er slidgigt i kæben det samme som leddegigt?
Hvornår bør man søge hjælp for kæbesmerter?
På Dentamatch har vi gjort det nemt at få den bedste pris på tandbehandlinger. Det er nemlig klinikkerne, der konkurrerer om at få dig som kunde.
Når du tilmelder dig formularen, så sørger vi for at matche dig med en af vores dygtige samarbejdspartnere.
På Dentamatch har vi gjort det nemt at få den bedste pris på tandbehandlinger. Det er nemlig klinikkerne, der konkurrerer om at få dig som kunde.
Når du tilmelder dig formularen, så sørger vi for at matche dig med en af vores dygtige samarbejdspartnere.